Hurra - vores Gazelle har fået en lillesøster - CapWorks

På billedet præsenteres Gazellen stolt frem af vores CCO Tejn Vanting Nielsen.

 

Det er med stolthed og stor glæde, at vi igen i år er modtager af den eftertragtede Børsen Gazelle og det med en vækst på 398 procent.

Hvert år kårer Børsen danske virksomheder, der vokser kontinuerligt og som minimum fordobler sin omsætning eller sit bruttoresultat over fire regnskabsår. Virksomhederne skal samtidig opleve positiv vækst gennem alle regnskabsårene.

Ifølge Børsen er det en imponerende bedrift at modtage en Gazelle.

 

Status siden sidste år

I løbet af det seneste år – fra vi modtog Børsen Gazellen 2017 til i dag som Gazellevinder 2018 – er der sket flere spændende tiltag i CapWorks.

Først og fremmest har vi hver måned ansat en ny medarbejder, hvilket vi fremadrettet fortsat forventer at gøre. Vi er desuden flyttet i nye lokaler med plads til den næste vækst og så har vi fået en lang række nye, spændende kunder. Her kan blandt andet nævnes Ørsted, Ambition, The Color Club, Bazooka, Soundvenue, & CO. og Egmont.

Om at modtage Gazelleprisen 2018 fortæller vores CEO, Frants Moraitis, at der er god grund til at være stolt af kåringen:

”Det er en markering af ens arbejdsmæssige bedrifter – at det man gør, gør en forskel. Det er et fint symbol, som vi er stolte af. Vi er kommet til statuetten, fordi vi har haft et øget fokus på konsulenthuse, på digitalisering af platforme og på et åbent samarbejde med vores kunder og partnere omkring, hvordan man skaber bedst værditilvækst hos kunderne.”

 

Hvad er det CapWorks kan?

Ifølge Frants Moraitis er der i CapWorks skabt en positiv cirkel, der sikrer at kundernes behov mødes af CapWorks-teamets stærke kompetencer:

”Vi har skabt et godt team, der kan tilbyde netop de ydelser, vores kunder efterspørger indenfor optimering af konsulenthuse, og så har vi fået en række gode leverandørpartnere. Der er med andre ord skabt en positiv cirkel, som vi vil dyrke videre og gøre til vores særområde. Inden for digitalisering af platforme, skal vi blandt andet til at hjælpe Ørsted med at håndtere deres Transfer Pricing dokumentationsarbejde. Herudover har nogle af de kunder, vi har indenfor Interim Assistance, tillige valgt at udvide deres samarbejde med os.”

Fremadrettet vil vi derfor fortsat gøre en stor dyd i at udvikle os i takt med vores kunders behov.

 

Den nye gazelle – eller kontorets nye kæledyr om man vil – vil få en flot plads ved siden af sin storesøster på Gazellereolen her i huset. En reol vi er meget stolte af.